|
COCKER SPANIEL
Racestandard |
|
FCI Standard Nr 5
28.11.2003 (GB) (ORG 29.10.2003)
COCKER SPANIEL
(English Cocker Spaniel)
Oprindelsesland: Storbritannien
Anvendelse:
Stødende jagthund.
Klassifikation:
FCI Gruppe 8 (Retrievere,
stødende jagthunde, vandhunde),
Sektion 2 (Stødende jagthunde).
Med brugsprøve.
Helhedsindtryk:
Glad og robust, med gode
jagtegenskaber, harmonisk og kompakt. Måler omtrent det samme i
skulderhøjde som fra manke til halerod.
Temperament:
Muntert væsen med altid
logrende hale. Har typiske, travle bevægelser, især når den følger
en fært. Går frygtløst gennem tæt krat. Blid og hengiven, dog fuld
af overstrømmende livsglæde.

(NB!
Tegningen er udført før 1996 og viser en kuperet hund)
Hoved:
Skalle : Veludviklet og fintmejslet, hverken
for spinkel eller for grov.
Stop : Markeret, placeret midtvejs mellem
næsen og nakkeknuden.
Næse : Stor og bred nok til at sikre en
fintmærkende lugtesans.
Næseparti : Kvadratisk.
Kæber, bid : Stærke tænder med perfekt,
regelmæssigt og komplet saksebid, dvs at de øverste fortænder tæt
overlapper de nederste, og at biddet ligger vinkelret på kæberne.
Kinder : Ikke fremtrædende.
Øjne:
Runde, men ikke udstående.
Mørkebrune eller brune, aldrig lyse, men dog hos brune, liver roan
og brun-hvide hunde mørkt nøddebrune for at svare til pelsfarven.
Udtrykket er intelligent og mildt, men vågent, åbent og muntert.
Øjenrandene skal slutte tæt.
Ører:
Dråbeformede, lavt ansatte
i højde med øjnene. De tynde ørelapper skal kunne nå frem til
næsespidsen. Godt behæng af langt og lige, silkeagtigt hårlag.
Hals:
Moderat lang, muskuløs.
Smukt indpasset i de skråtliggende skuldre.
Krop:
Stærk og kompakt.
Overlinie : Fast og lige, blødt faldende fra
lændens afslutning mod haleroden.
Lænd : Kort og bred.
Bryst : Veludviklet, med dybt underbryst.
Hverken for bred eller for smal i fronten. Ribbenene er godt
hvælvede.
Hale:
Ansat en smule lavere end
ryglinien. Den skal have muntre bevægelser og bæres vandret, aldrig
rejst. Traditionelt kuperet.
NB – Kupering er
forbudt i Danmark.
Kuperet : Aldrig for kort til at skjule –
eller for lang til at genere – den uophørlige, muntre haleaktion
under arbejdet.
Ikke kuperet : Let buet, af moderat længde,
afpasset efter kroppens størrelse, således at der er harmoni i
helheden. Idéelt bør den ikke nå længere end til haseleddet. Kraftig
ved roden, aftager udefter til en fin spids. Vel behængt, svarende
til den øvrige pels. Livlig aktion, ikke båret højere end ryglinien,
men dog aldrig så lavt, at det antyder frygtsomhed.
Lemmer:
Forpart:
Benene har kraftige
knogler. De er lige og tilpas korte til at give koncentreret kraft,
dog ikke så korte, at det begrænser den vældige arbejdsevne, man
forventer hos denne storartede jagthund.
Skuldre : Skråtliggende og fintbyggede.
Bagpart:
Bred og godt rundet, meget
muskuløs. God knoglekraft i benene.
Knæ : Velvinklede.
Haser : Lavt ansatte og korte, yder rigeligt
fraskub.
Poter:
Faste, med tykke
trædepuder. "Kattepoter".
Bevægelse:
Effektiv, med kraftigt
fraskub og meget jordvindende.
Pels:
Hårlag : Glatliggende, silkeagtig i
strukturen, hverken ruhåret eller bølget, ikke for rigelig og aldrig
krøllet. Gode behæng på forben og krop samt på bagbenene oven for
haserne.
Farve : Forskellige. Hos ensfarvede hunde er
hvidt kun tilladt på brystet.
Størrelse:
Omtrentlig skulderhøjde for
hanner 39 – 41 cm, tæver 38 – 39 cm.
Omtrentlig vægt 12.5 – 14.5 kg.
Fejl:
Enhver afvigelse fra de
foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for
bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller
adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.
Bemærk:
Hanhunde skal have to
normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt,
betragtes som en alvorlig fejl
Ω Ω Ω
Standarden udgivet af FCI 28 NOVEMBER 2003
Oversættelsen godkendt af
DKK’s
Standard Komité
NOVEMBER 2004
¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt
af DKK i MAJ 1999 ¤ ¤ ¤
|
| |
| |
|
 |