Dansk Kennel Klub anbefaler:
- Det påhviler enhver, der udvælger en hund
til opdræt, at vurdere, om avlsdyret fysisk og
mentalt er egnet til avl.
- Det skal tilstræbes, at der i avlen kun
anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt
føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
- En tæve bør ikke indgå i avlen, før den er
fuldt udviklet.
- En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld i sin
levetid - og sidste kuld inden tæven fylder 8
år. Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så
mindst én løbetid ikke udnyttes til parring.
- Hunde med arvelige defekter bør ikke
anvendes i avl. Parringer, der har givet hvalpe
med alvorlige defekter, bør naturligvis ikke
gentages.
- Parring mellem hunde nærmere beslægtet end
fætter-kusine bør undgås.
- Avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt
dominerer avlen inden for en race, bør undgås.
- Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt,
skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt
god opvækst, herunder en god prægning.
- Opdrætteren bør give hvalpekøberne
fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og
om racens egenskaber og behov.
- Både opdrætter og hanhundeejer bør følge
afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra
løbende vurdere deres avlsdyr.
|
