 Candour's Sir Henry
- "Lasse"
28.
marts 1994 - 2. august 2004
Lasse var
orange/roan og desværre alt for stor. Allerede 10 måneder gammel voksede han ud
af udstillingstøjet og debuterede i juniorklasse med et nul på grund af
størrelsen. Kritikken var ellers god... Nå, men modsat blondiner, er det jo
heldigvis ikke kun det ydre der tæller. Han var en meget hengiven hund, og det
har faktisk aldrig været nødvendigt at opdrage på ham. Han var en blid og kærlig
hund som kunne sidde og glo hengivent på sig i timer.
Hvad han ikke havde udenpå - havde han til gengæld indeni. Han
havde en supergod næse, og i en alder af 14 måneder bestod han dressurprøve 1
med 37 points. 2 år gammel og efter 3 mdr.s træning bestod han schweissprøve
100m/4t som bedste hund af 12. Indtil han var 3 år var han ikke vild med at
apportere, men han kom efter det. Vi begyndte på lidt apporteringstræning og
markprøve, men på grund af en del øreproblemer, turde jeg ikke lade ham gå for
meget i vand. Desuden var han så arbejdsivrig at han glammede konstant, så ingen
kunne holde ud at være i nærheden af os.
Lasse levede sin pensionisttilværelse hos min ex - og
overførte al sin kærlighed på ham. Han blev på grund af øreproblemer, dårligt
fungerende skjoldbruskkirtel og størrelsen, aldrig brugt i avl. 2. august 2004
var det tid for Lasse at sige farvel til denne verden og gå til de evige
jagtmarker. Han var en hund der VIRKELIG har brændt sig ind i hjertet, og vil
altid blive husket som noget helt unikt.
 Timanka's
Arabian Nights - "Anja"
Anja blev født 15.
april 1996 hos Anne K. Lund og Rune Johansen i Norge.
Anja var en komplet
umulig og ganske typisk cocker. Med hendes selvtillid mindede hun mest om en
bulldozer. Hun lærte aldrig af sine fejl - det man ikke kan idag, skal prøves
igen i morgen. F.eks. at kapre en sofa bagfra og at flyve fra den ene
sofa til den anden over sofabordet. Mange af hendes projekter
lykkedes faktisk ganske godt. Hun lærte mig at tålmodighed er en dyd og at tælle
til 10 før jeg eksploderede. Hun var lydig når det passede hende og møjirriterende.
Samtidig var hun noget af det mest charmerende man kan tænke sig, og hun var
altid jublende glad.
Hendes største
hobby var MAD men heller ikke havens fugle fik lov at være i fred. En svømmetur
var heller ikke af vejen, men det allerbedste var en tur ved stranden eller i
skoven. Sit første kuld hvalpe fik hun 8. marts 1998 med Vello - Northworth
Hack Back. 6 hvalpe, alle sorte. Andet kuld 11. august 1999, 4 hvalpe alle
sorte. Da Anja ikke var det mest sociale over for andre hunde - besluttede hun at
flytte hjemmefra, og boede som altdominerende, forkælet dronning hos en ny
familie, indtil en galoperende hudkræft satte en stopper for hendes liv, 9 år
gammel.
 Candour's Odds-On Favourite
- "Sophie"
23. juli 2002 blev Sophie født hos os, og er fra
Dittes første kuld.
Sophie er meget let at holde af, er utrolig glad, livlig og skal
altid have et eller andet i munden. Hvis hun ikke kan finde en
bamse eller en bold, tager hun sit øre i munden og drøner rundt og viser det
frem. Hun er meget barnlig og hun tager stadig sit øre i munden når der
kommer fremmede, eller hun bliver forlegen. Hun virker ikke som den mest intelligente, men hun er til gengæld let
at håndtere. Hun har ingen ambitioner om at blive lederhund - hun er lykkelig
for at blive guidet gennem tilværelsen.
Det viste sig desværre, at Sophie absolut ikke ville parres, og
da hun heller ikke viste tegn til at kunne bruges til jagt, valgte vi i 2005 at
omplacere hende - vi kan jo ikke fylde huset med hunde, og vi skulle jo gerne
finde en afløser for Ditte. Derfor flyttede hun i påsken til vores hvalpekøbere
i København - hvor Sophie har en halv-bror, Bastian, fra et senere kuld.
 Manaca's
Favourite Waste Of Time - "Ditte"
13. april 2000 - 8. februar 2006
Efter svære og lange overvejelser og med stor sorg, valgte vi
til sidst at sige farvel til Ditte. Trods hendes utroligt dejlige væsen over for
mennesker, udviklede hun desværre en større og større intolerance over for andre
hunde - især sine egne flokmedlemmer. Det kulminerede med 4 slåskampe på under
en uge - de to af gangene gik det ud over Emma, der som nyankommen babyhvalp
måtte opleve at humpe rundt på skadet ben og med blodtud. Det er ikke ok, at en
voksen hund på denne måde overfalder en uskyldig hvalp, og vi tog konsekvensen
af dette.
Ditte har givet os mange dejlige oplevelser og 3 dejlige kuld
hvalpe, så det var ikke en beslutning der var let. Det tog os faktisk næsten 4
år at erkende, at hun nok var mere skarp end vi brød os om.
Ditte vil altid have en speciel plads i vores erindring - hun var
virkelig et unikum, og med en helt speciel og enorm personlighed. Hun kunne
skrige højt af "smerte" hvis hun følte sig overset - blive blind og døv når der
blev uddelt godbidder hvis hun var sur på Ole - det var hvis hun følte sig
uretfærdigt behandlet, eller hvis hun ikke skulle med på jagt - ja, hendes
særheder var utallige.
|
